Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: C. R. Unger (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Nekrolog.
97
Gjennera ham lærte man, for her at gribe enkelte Exempler
ud af den rige Mængde, nærmere at kjende flere Redaktioner af
de norske Kongesagaer; Bearbeidelser af Middelalderens romantiske
Digtning; religiöse Skrifter, Homilier og Helgenlegender, hvoraf
mange er bevarede i Optegnelser, som er af stor Vigtighed for
Sproghistorien.
De Udgaver af norske og isländske Oldskrifter, som Unger
besörgede, dels alene dels i Förening med Andre, vise store
Prem-skridt i Nöiagtighed og Paalidelighed fremfor de alierfleste ældre
Udgaver.
Det tör siges, at siden Rasmus Rasks Dage havde ingen
Mand, som ikke var födt Islænding, hävt et saa sikkert og
ind-trængende Kjendskab som Unger til de gamle Sagaers og
Helgonlegenders Sprog, der blev ham som et an det Modersmaal. Jeg
mindes, at P. A. Munch for mig fremhævede som mesterlig
Ungers Gjengivelse paa Oldnorsk af de Stykker af Portællingen om
Thidrik af Bern, som er tabte i det gamle norske Haandskrift og
kun bevarede i den svenske Oversættelse. Vigfusson siger (i Ný
Fèlagsrit XV, 77): "eg bygg ad varla muni nokkur utlendr raadr
nu kunna islenzku sem Uoger".
Fremfor de fleste var Unger istand til af Skrifttrækkene og
Sprogformerne at dömme om Haandskrifternes Ålder og Hjemsted
og til at skjelne tnellem forskjellige Skriveres Eiendommeligheder.
Herom har han i sine Udgaver meddelt mange værdifulde
Iagt-tagelser ’).
Ligeledes har han med sin sjældne Læsning i Middelalderens
Litteratur rundet frem og paa sin fordringslöse Maade meddelt
Oplysninger om de norske Fortœllingers ofte vanskelig
tilgjænge-lige fremmede Kilder, hvorved den videnskabelige Benyttelse af
den religiöse og romantiske Litteratur först er bleven helt frugtbar.
Ved denne sin Udgivervirksomhed har Unger övet en stærk
og mangesidig Indflydelse paa den nordiske Fortidsvidenskab.
Exempelvis kan nævnes, at hans Udgave af Thidriks Saga blev
Udgangspunktet for en lang Række Undersögelser af mange Lærde
i Norden og Tyskland.
1863—1867 Heimskringla.
1864 Gammel norsk Homiliebog (cod. AM. 619 qv.).
1867 Morkinskinna.
1867—1870 Mariu saga (i 2 Bind).
1869 Thomas Saga.
1869—1872 Konunga sögur (Sverres Saga og de folgende).
1871 Codex Frisianus.
1874 Postola sögur.
1877 Heilagra manna sögur (i 2 Bind).
*) Naar enkelte af Unger besörgede Udgaver, som den af Heimskringla,
meddele en Text, ved hvilken forskjellige Haandskrifter er benyttede, uden
at der i det enkelte er gjort Rede for dette, saa stemte denne
Udgivelses-maade vistnok ikke overens med Ungers Tilböielighed, men var foranlediget
ved 0nsker fra en videre Kreds om at faa en letlæst og billig Haandudgave.
▲BKIV FÖB NORDISK FILOLOQI XV, KT FÖLJD XI.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
