Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Amledsagnet pà Island. 367
sit vanvid, ferer med sig. Æventyrets optrin er. lese og
usammenhængende; en række af hans svar er lånte fra det
gængse tosseæventyr, de har den ydre komik, men mangler
helt det indre vid. Dårlig fortalt er det, at nogle af disse
tossesvar virker som trolddom til at fremkalde, hvad de lyder
på, andre derimod ikke. Amleds ord om trænagleme "hævne
fader og ikke hævne fader" står langt under det tilsvarende
sted hos Sakse, hvor hans svar, at de er til faderhævn, er
ramme älvor, men af tilhorerne opfattes som tåbelighed.
(For resten er denne form af svaret sikkert også den
oprin-delige; den isländske dobbelttydighed er öjensynlig la vet i
lighed med det forudgående svar vind og ei vindi.)
Karak-tertegningen er ikke skarpt holdt eller klart fremsat;
for-tællingen skelner ikke tydelig mellem det virkelige og det
foregivne dårevæsen; heller ikke får vi at vide, hvad hans
forhold er til den storm, hvori kongens mænd drukner: har
han blöt anet den forud? eller har hans ord vind og ei
vindi (o: og œ vindi "vind og altid vind") manet den frem?
— Men selv om den gamle kvindes fortælling har alle de
ufuldkommenheder, som kan ledsage den folkelige
overleve-ring, har den også folkedigtningens fremmeste dyd: de
ejen-dommelige optrin og de korte replikker, der har en egen
ævne til at stille modsætninger op ved siden af hinanden og
dermed til at bide sig fast i tilhorerens erindring. Vi træffer
altså det gamle heltesagn om Amled med en besternt form
for folkedigtning klart gennemfert: det folkelige
skæmte-æventyr.
At denne fortælling er uafhængig af Sakses kranike, vil
sikkert enhver tænke, der ikke har nogen forudfattet
over-bevisning. Det er kun sagnets hovedoptrin, der er fælles og
tillader at genkende samme sagnstof: faderens drab, sönnens
foregivne vanvid, og trænagleme, hvormed kæmperne nagles
fast, da hævnen skal udfores. Al udmalingen er forskellig;
intet af Amleds sindrige indfald eller halvkloge svar er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
