Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Bugge: Den germ. Heltedigtn.
45
Ogsaa den Omstændighed, at Yolsunge-Sagnet i sin
Oprindelse er et fremmed Sagn, gjör det lidet troligt, at Sagnet
om Siges Fordrivelse fra Skades Land (d. e. fra Scadinavia)
skulde være et af fremmed Indflydelse upaavirket norsk
Sagn. Jeg ser i denne Fortælling tværtimod en norsk
Om-tydning af fremmede Sagnelementer.
Jeg formoder, at den Nordmand, som har digtet denne
Fortælling, har kjendt det hos Fredegar meddelte Sagn om
Langobardernes Oprindelse fra en mundtlig Beretning, som
han havde hört i Britannien. Den norske Sagndigter kjendte,
tror jeg, fra en anden Fortælling Sige som Odins Sön og
som Stammefader til Sigmund, Sinfjotle, Sigurd og de andre
Yolsunger. Jeg skal i en anden Afhandling söge at
godtgjore, at Sigmund fra ældgammel Tid af har været knyttet
til Hunaland.
De ydre Forudsætninger, som gav Anledning til, at den
norske Sagndigter overforte Sagnet om Udvandringen fra
Scathanavia paa Sige, idet han lod ham vandre ud fra Skades
Land, var derfor vistnok folgende: 1) Siges Efterkommere
herskede som Langobarderne i Hunaland; 2) Sige var Odins
Sön; Langobarderne var Wodans Yndlinger.
Den indre Grund for Sagndigteren til at lade Sige
vandre ud fra Skades Land var vistnok Trangen til at
udlede Yolsungernes Æt, i hvilken Nordmændene fandt sine
ypperste Helte-Idealer, fra den skandinaviske Halvö. Ogsaa
ellers har Meddelelser hos Merovingertidens frankiske
Forfattere, og særlig hos Fredegar, gjennem britiske (engelske
eller celtiske) Mellemled faaet Indflydelse paa norröne Sagn.
Ligesom Skaði i Sagnet om Sige er en sagnhistorisk
Repræsentant for Scathanavia, saaledes finder vi i gamle
nordiske Digtninger mange lignende Eponymer1).
f) F. Ex. i Helge-Sagnet Hlér Repræsentant for Hlésey Læssö; Ægir
for Ægidyrr Eider; I’sungr for Isefjorden; Esca for Eskeberg; se min Bog
om Helge-Digtene S. 142—144. I Braavalla-Digtet bl. a. Heidr for Heiåabær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
