- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
13

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Steder i Eddadigtene af Sophus Bugge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bugge: Steder i Eddadigtene. 18

Som bekjendt, kaldtes Indbyggerne af Hei&mprk for
Heiner. Grammatisk er Heiner, for *Heiðnir1 dannet af
heiêfr og betyder egentlig ’de som bor paa den ubebyggede
Vildmark (Heien, Heden)’. I Norsk har af
Substantivstam-mer paa -ja- og -jo-, som betegnede et Sted, engång
regel-ret ved Suffixet -ni- været dannet Hankjönsord, som
betegnede Beboerne af vedkommende Sted. Saaledes Oyner af ey,
Yrner af Yrjar, Nesner af Nes.

I H. Hund. I 41 har heina efter min Formodning
be-tydet ’Hedebeboernes’. Dette Udtryk har omfattet baade
Mennesker og Ulve. Thi Ulven kaldtes i det norröne
Dig-tersprog heicfinge, af hetär. I det angelsaksiske Digt Wyrde
(Exon.) 13 kaldes Ulven hár hædstapa ’den gråa
Hede-vandrer’.

und stgêfom heina betyder altsaa ’under Hedevandrernes
Tilholdssteder’, d. e. nede i Jordhuset i den vilde Skog.

Efter Formen kan stgdom komme af stafrr eller af stpð.
For det sidste taler glamma stpfrvar (Gen. sg.) |>6rsdr. 10.
Udtrykket glamma ’Ulvenes’ eller ’Ulvens’ i denne
Förbindelse stötter min Formodning heina. Intet er rimeligere, end
at et forældet Ord heina kunde blive misforstaaet og af den
Grund forvansket til heima, hvad enten man antager, at n
er blevet forvansket til m, eller at Ordet i Originalen var
skrevet heta, der baade kunde læses heina og heima.

Grtpesspá 39 L. 5—8.

mont fastna pér
framlundaäa
föstro Heimes
yJér v§tr fyr pvi\

Sidste Linje er forvansket, men Feilen er ikkè bleven
rettet; se Sijmons’s Udgave. Det rette er vistnok:

fœr vœtr fyr því.

Meningen er ’men du faar hende dog ikke til Hustru’,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free