- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
105

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn Olsen: Versene i Egils saga. 105

beger betegner en sön, som en fri kvinde avler med sin egen
slave, som hun har frigivet for at kunne leve sammen med
ham. Maurer har sikkert ret i, at de norske lovbogers
definition af begrebet hornungr og korna er den ældste og
op-rindeligste, og den passer også fuldstændig på de to ber
om-bandlede tilfælde fra Egils a. og Herv. él, idet arvtageren i
bœgge tilfælde er barn af en fribåren mand og en fribåren
kvinde, men ikke avlet i lovgyldigt ægteskab (jfr. angående
tilfældet i Egils 8. Maurer, Zwei rechtsfalle in der Eigla i
Sitzungsber. der philos.-philol. Classe der k. bayer. Akad. der
Wsch. 1895, I 101 fgg.). Men på den anden aide forklarer
den isländske definition af ordet, hvorledes man let kunde
komme til at sammenblande de to begreber hornungr og
pýborinn sonr (eller hörna og pýborin dótöir), tilmed da disse
personer også i feige de norske love til dels var ligestillede
i retslig henseende (jfr. Ældre GnlatingsL 58. NgL. I 31:
Nu scal sva leiða hornong oc risung i œit vUs sie sem sun
pýborenri).

I det foreliggende halwers af Egils saga forlanger
sam-menhængen ubetinget akkusativ, hvorfor "korna" må rettes
til kornö *). Det er let at förstå, hvorledes kornö på grund
af den pläds det indtager i verslinjens slutning under
ind-flydelse af den ferste verslinjes slutningsord porna næsten
uundgåelig måtte forvanskes til korna (jfr. også sina: mina
i slutn. af 3 og 4 og eicfa: greiêfa i slutn. af 7 og 8 versl.),
idet en afskriver, som ikke förstod "kornö7\ (eller den
mundt-lige overlevering?) har förlängt en runhend linjeslutning.
Men versemålet er her væsentlig dunhent, og der er en
run*-hend linjeslutning vel tilstedelig (jfr. Háttatal v. 241""2: korna

’) Af Detters orenfor omtalte af handling ’Die lausavisur der
Egils-saga1 ser jeg nu, at H. Falk uaf hœngig af mig er kommen til det resultat
(i sine ’Bemerkungen zu den lausavisur der Egils saga1 i Beitr. 18), at horna
bör rettes til horno. Men i evrigt falder hans opfattelse af verset ikke
sammen med min.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free