Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sivard den digre.
211
Hertil kommer et andet hensyn. Vi har hidtil
betrag-tet dette optrin under synspunkt af norsk fornaldarsaga; men
vi må huske, at ikke blöt sagaens helt er en dansk mand,
men at flertallet af dem, hos hvem sagaen er bleven til, er
af dansk byrd. Vi kommer derved en kende mere på
af-stand fra de mytisk-religiase Odinsforestillinger; ti for så
vidt vi kender de danske helteoverleveringer, lader de ikke
Odin åbenbare sig i forklædning, men i sin vælde *). Fra
dansk ståndpunkt må da denne olding, der skænker Sivard
banneret, i endnu lidt höjere grad have æventyrskær över
sig. Derför holder jeg den opfattelse for den rigtigste, at
han er en Odin, men at de religios-mytiske træk er så
flyg-tige som muligt.
Literært set er det betydningsfuldt, at det er den
nor-röne heltedigtning, der kan opvise sidestykke til alle de
enkelte træk, medens de danske kvad og sägn står fjærnere.
Det tyder på, at der her i Nordhumberland gör sig en norsk
indflydelse gældende ved sagaens danneise.
I jarledrabet moder vi den historiske sagastil. I
modet på spangebroen griber fortællingen det flygtige
sammen-stod, der sætter fjendskab mellem de to stormænd, medens
den ikke indlader sig på at oprede politiske modsætninger
eller på andre udramatiske motiver. Netop de halvt tilfældige
legemlige krænkelser er sagaernes yndlingsæmne; og de lader
helten blive harmfuld, men beherske sig, indtil det heldige
öjeblik kommer til at sætte et våben i modstanderens hoved.
Hele sceneriet ved kongsgården, med den smalle spangebro
(ponticulus) og trængselen på den, er ganske i sagastil;
lige-så bemærkningen om de tiders klædedragt, der gav
anledning til at tilsmudse den andens kappe. — Således knytter
sagafortællingen sin årsagskæde, hvor spörsmålet om skyld
og uskyld er tilstrækkelig blandet.
*) Se min Sakses oldhistorie I 31, og Danmarks heltedigtning I (1903)
§ 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
