Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
63 Wizomer: Nasalerede vokaler.
kaler i de danske runeindskrifter. Det vil dog af det
foregående uden tvivl fremgå, at kand. S:s afhandling ikke har
bragt mig noget væsenligt nyt, og i hvert fald intet, der kunde,
jeg vil ikke sige rokke, men blot vække tvivl om
rigtigheden af en eneste af mine dateringer. Dette anser
forfatteren dog sikkert for det vigtigste resultat af sin undersøgelse,
da han ender med følgende ret djærve udtalelse (s. 227):
"Som den ofvanstående undersökningen visar, har jag icke
ansett mig bunden af prof. Wimmers åsikt om
runinskrifternas ålder––Ty jag anser, att olikheterna i de
gamla nasalvokalernas beteckning utgöra ett säkrare stöd för
kronologien än äfven den erfarnaste runforskares personliga
intryck". At nasalitetsbetegnelsen spiller en meget vigtig
rolle ved bestemmelsen af runemindesmærkernes alder, og at
den også for mig har været et væsenligt moment ved
fastsættelsen af det indbyrdes aldersforhold mellem indskrifterne,
behøver jeg næppe at fremhæve; men mangfoldige andre
momenter, der er mindst lige så vigtige eller endnu vigtigere,
må også tages i betragtning. Hvad nasaliteten angår, må
det nemlig med stor styrke fremhæves, at stedlige og rent
individuelle ejendommeligheder her spiller en
overordenlig stor rolle.
Et godt eksempel på, hvilke fejl der vilde kunne begås,
hvis man ensidig tog hensyn til brugen af ^ i
runeindskrifterne, frembyder de to Yedelspang-stene med deres q f t. At
der her foreligger en ganske urigtig brug af for \ fra en
tid, hvor de nasalitetsregler, der gjaldt ved midten af det
10. årh., ellers må antages nöjagtig at være fulgte, vil vel
næppe nogen længer nægte, og ^ i qft kunde således friste
til at rykke disse stene endogså langt ned i tiden. Det er
derfor ganske andre forhold end brugen af j^, der må lede
os ved tidsbestemmelsen, og det fortjæner måske at anføres,
at jeg, længe för opdagelsen af Vedelspang-stenen II gjorde
det muligt for os at bestemme disse indskrifters tid ved hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
