Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Anmälan. 396
396
lyset overhovedet". Jeg kan ikke se noget som helst
naturgrundlag her. Forf. tager også hensyn til folkelige overleveringer
(folklore) og benytter dem i det hele på en ret forsigtig måde. Også
her tror ieg dog, at forf. undertiden går noget for vidt. Efter
min overbevisning har den norske asgårdsrej og Odins og hans
følges natlige ridt i andre skandinaviske forestillinger intet som
hekt med den nordiske oldtid at bestille, og Odin er ingen
døds-gud i den forstand, som disse forestillinger antyder. Dr A. Olriks
bemærkninger herimod i Dania (VIII, 168 ff.) har ikke impeneret
mig og i^ke forundret mig. Men det vilde føre for vidt at
komme ind på hele denne sag nærmere.
Overfor S. Bugges teorier forholder forf. sig, med gode
grunde, i det hele afvisende; kun på enkelte punkter godkender han
hans resultat som f. eks. m. h. t. sammenhængen mellem Idnns
og Hesperidernes æbler; her kan jeg ikke slutte mig til forf. En
del træk fra Venus mener han også kan være overførte på Freyja
(s. 227) *).
Hvad de litterære kilder angår, behandler forf. dem omtrent
alle som lige gode; han anfører uden forbehold — ved siden af
de gode og gamle sagaværker — sådanne rene fabler som Þorsteins
þáttr uxafots, Hardarsaga, Bárðars., Brandkroqpaþ. og fl. lign.,
endogså Skíðaríma (for at Freyja var Odins hustru, hvilket sikkert
kun beror på senere tiders uvidenhed); her, forekommer det mig,
har forf. ikke anvendt kritik og forsigtighed nok; disse "kildet"
kan nemlig ikke have nogen betydning for den hedenske mytologi.
I det hele og store har jeg ikke Bynderlig meget at indvende
imod forfis fremstilling; jeg kunde fremhæve flere udmærkede
partier og steder, hvor den er klar og fyndig foruden at være rigtig.
Enkelte afsnit er mindre tilfredsstillende, t. eks. det om hekse,
bersærker, fylgjer, diser, norner osv. Det hele spörsmål ang. alt
dette er meget vanskeligt og trænger endnu til en grundig
kritisk behandling. Om bersærker overhovedet har noget méd
mytologi at göre, er for mig såre tvivlsomt; snarere utvivlsomt, at de
er den uvedkommende. For ikke at blive for vidtløftig skal ieg
her i øvrigt kun fremdrage ét punkt, hvor jeg ikke kan følge
forf. Det vilde være meget interessant, om man kunde påvise
spor af islandsk særudvikling i det ene århundrede, som
hedenskabet bestod på Island; apriori er sandsynligheden for en sådan
ikke stor. Dog har man ment at kunne antage en sådan på et
par punkter, særlig m. h. t. Loke. Forf. antager en særndvikling
på Island for Baldermytens vedkommende (s. 1; 387—88). Han
udtaler, at det er mærkeligt, at misteltenen nævnes "træ" (o: meictr
i Vsp.) og at det kaldes "smækkert og meget fagert"; dette vilde
langt bedre passe på et sværd, o: sværdet Mistelten (kendt fra
1) Når fort anvender en hel side til at omtale Meyers opfattelse af
Sæmund frode som Volusp&s forfatter, forekommer det mig at det er for*
megen ære, han viser aenne forrykte idé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
