- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugotredje Bandet. Ny följd. Nittonde Bandet. 1907 /
73

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73 Á. Pftderøen: En grænøedialekt.



14) Som ovenfor (mom. 12) omtålt er i Husumsk
>£; herved er i dialekten indtrådt sammenfald mellem opr.
k og opr. t} p i denne stilling, idet ti- ;> typi- >
eksempelvis kan nævnes: éyk (tyk), öyw (20), öyw (tyv), dør (töjr).
IfÖlge sagens natur har den ovenfor m. h. t. palataliseringen
av k opstillede terminus post quem også her gyldighed; en
anden sådan kan vi her udlede av ordene med opr. p i
forlyd, idet udviklingen pi>öx) forudsætter en almindelig
overgang p- > i-. Nu kan denne overgang konstateres ikke blot
i det her behandlede hs., hvor bl. a. flere omvendte
skrivemåder (thr for opr. t-) vidner derom, men også i hss., der
hörer til de ældste bevarede. Da den omspurgte overgang
(iti > 6) folgelig kan være ældre end vort hs., bliver
spörgs-målet nu, om den også er det og i så fald, hvorvidt den
manifesterer sig i lydbetegnelsen.

Under omtalen av opr. ia i hs. og de dermed i
forbindelse stående spörgsmål blev det ovenfor antaget, at der i
formen thvf 32 v. 43 r. (= thivf) forelå en y-lyd i lighed
med, hvad der av lydbetegnelsen direkte ses i tilfælde, hvor
denne er iy} og stemmende overens med den i
Husumdialekten stedfundne udvikling på dette punkt. Dette w-tegn
forklaredes som frisisk betegnelse av lyden y i analogi med u
for opr. y. Imidlertid kunde denne forklaring synes at strande
på den omstændighed, at opr. thivf i dialekten har givet
ikke tyWj men öyw\ et i skulde da synes uundværligt (thivf
eller thiyf), da udviklingen må være: *piyw > *tiyw > *ts(i)yw
;> öyw. Det spörgsmål må da nödvendigt indfinde sig, om
der findes nogen foje til at tillægge digrafen th lyden té ell.
lign. Om forekomsten av en sådan affrikat i ældre nfr. er
der ovenfor talt; m. h. t. grafiske udtryk derfor må vi (her
som ellers) gå ud fra den oldfrisiske betegnelse av den til-

Om en tilsvarende overgang i nordfr. dialekter se P. Gr. I, 1280
(§ 122 b.). Mellem herved opståede lyd og assibileringsproduktet av opr. ki~
må der dog i fr. stedse have været en fysiologisk forskel (jfr udviklingen i nfr.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1907/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free