Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 Bugge: Kvadet om Vplund.
at íviðgjarnra ikke passer som Epitheton til harma. Han
indsætter derfor iviðgjprnum, Sijmons íviðgjarnri. E t af disse
Udtryk er mulig det oprindelige. Dog synes det mig muligt,
at iviftgjarnra kan være en feilagtig Overforelse til Norsk
af et angelsaks. Digts inwidgyrna af gym Sorg; jfr. ags.
inwitsorh. Overforelsen kunde være foranlediget derved, at
gyrn ikke fandtes i Norsk, og ved ags. gyrne = georne, gyr-
nes=geornes og andre lignende Sideformer.
Str. 29, der udtales af Volund umiddelbart, forend han
efter fuldbragt Hævn leende flyver bort, begynder saaledes:
Vel ekj kvad Vølmdr.
vel findes i Oldnorsk ellers ikke brugt saaledes. Her er vel
af det angelsaksiske jublende Udraab wel, som i Forbindel-
sen wel la ”eia!” (lat. euge) og i wel him pæs geweorces.
Dette Udraab passer her meget godt til det folgende hlæjandi.
Kongen siger, da Volund har aabenbaret ham alt, i Str.
37 : ”Ikke kunde du sige noget, som kunde volde mig större
Kummer eller for hvilket jeg skulde v ille. . . . dig værre,
Volund!”
né ek pik vilja, Vølundrt
verr um ”nita”.
Her giver nita ingen Mening. Jeg formoder, at et engelsk
Digt om Weland har havt nætan eller genætan) d. e. trykke,
undertrykke, plage, og at den norske Digter har beholdt dette
i Formen neita. Men da det ægte norske Ord neita ”negte”
har Sideformen nita, saa er neita her siden blevet forandret
til nita *).
1) Dette neita, som jeg har antaget i Vkv., er forskjelligt fra oldn.
hneita i Fms. IV, 58: kalladi O’låfr sverdit hneiti; því at honum þótti pat
hneita çnnur sverd fyrir hvassleika sákir, hvor Fritzner oversætter ”stöde,
tilsidesætte”. Fremdeles fra nynorsk Dial, neita knække, stöde, fornærme,
Aasevall (Aasen); især tirre ved spydig Forekasten; stikke, prikke, Vester
Agder, Raabyggelaget, Bamle (Ross).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
