Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 M. Olsen: En forelæsning af S. Bugg;?
Ved lladdingja bör Detter’s og Heinzel’s forklaring föl-
ges. Disse tænker paa «Haddingerne i Hervarar saga og i
Qrvar-Odds saga (jfr. Hyndluljód 23). ”Haddingernes (so-
kongernes) lands uskaarne aks” kan, som Detter og Heinzel
mener, være en kenning for tang.
I sidste linje maa innleid forstaaes som ”indre vei” (mod-
sat útleid), ikke som ”indvolde”. Dyra med kort y er me-
trisk bedre end dyra. Rigtignok er dura, durum de sæd-
vanlige former i Cod. reg., men i dette haandskrift finder
forveksling af v og y oftere sted (se Bugge’s udg. s. X f.).
Altsaa: dörens indre vei.
Af sidste halvstrofe har der været givet to forskjellige
forklaringer: De fleste har deri sögt angivelse af de elemen-
ter, som var i trylledrikken. F in n M agnusen (Den ældre
Edda IV s. 114) tænker derimod paa forskjellige runer, som
har været indridsede paa hornet. Deri har Finn Magnusen
visselig ret (jfr. Egils saga kap. 44 str. 9, F. Jonssons udg.,
Kbh. 1886— 88, s. 134: nstum rún á fiorni, rjódum sjpjgll i
dreijra); derimod ikke i sin specielle forklaring1).
Istedenfor kenningerne opskriver vi:
1) lyngfiskr lanyr = orm r,
2) lands Eaddingja ax óskorit —sgi,
3) innleid’ dura kunde være —inni n. ”herberge”.
Skrives nu disse ord sammen, med ombytning af 2det
og 3dje led, faar vi orm\r]innisgl, d. e. ôrminnis-çl eller ør-
minnis-gl. Dette ord forekommer ikke ellers, men i Dråp
Xiflunga har vi, som nævnt, óminnisveig og i Hyndluljód 45
minnisgl. Hvad vekselen af præfiks angaar, kan fra nynor-
ske dialekter sammenlignes ørminnug ”glemsom” = gl.norsk
ominnngr. At der ikke er blevet anvendelse for -r i ormr,
kan komme deraf, at der oprindelig har staaet akkusativ,
* ) ”H a d d i n g e r s L a n d s l a n g e S l a n g e ” = L
-j s; ” e t u s k a a r e n t A x ” — f ?
” I n d g a n g e n s D ö r ” = pj u ? D e t t e m a a t t e v e l i t i l f æ l d e l æ s e s s o m Hf
— sof ” s o v ? ”, h v i l k e t i k k e g i v e r n o g e n r i m e l i g m e n i n g .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
