- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugosjunde Bandet. Ny följd. Tjugotredje Bandet. 1911 /
71

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lis Jacobsen: Gutasaga. 71
mungati ”Mad, Mungodt” og den mærkelige Præt. hith, Bl.
2r og Bl. 4T— gull, hit, s y . hety da. hed, dette sidste findes
Bl. 5r.
19. Af Pron.-former kan nævnes den aim. gl. da. Form
idhers Bl. 2T og den yngre da. Anal.-form thennem.
20 Endelig kan fremhæves Formen agudher, hvorpaa
man vistnok ikke har Exemp. andetsteds, og som viser Lyd*
udviklingen: af- .->av- > a-, jfr. Auguderij i N:o 2414.
I det hele er Sproget altsaa stærkt dialektfarvet. Af
Skrivemaaden eg for é1 som jo er yderst sjælden, slutter jeg,
at Afskriften skyldes en Fynbo. De sjællandske og jydske
Dialektejendommeligheder kan skyldes Paavirkning fra ældre
sjæll. og jy. Afskrifter, men kan ogsaa forklares ved den
almindelige ortografiske Usikkerhed, som fandtes omkr. 1500
og langt ind i 16. Aarh.*).
Mindre Interesse har Sproget i N:o 2414. Retskriv-
ningen er, som det ofte er Tilfældet i skrevne Aktstykker
fra hin Tid, meget overfyldt og meget inkonsekvent; men
Lydformerne er næsten helt igennem Rigssprogets.
Kun en enkelt Form hillig ”hellig” er der Grund til at
fremhæve. Denne Form er nemlig meget sjælden udenfor
Forbindelsen hillige mend 2), Rigsspr. Hillemænd, hvor den
direkte er overført fra mnt. hilge mans. Jeg vilde derfor
være tilböjelig til at tro, at hillig her i Hdskr. simpelt hen
var en plattysk Form, som var overført fra den tyske Ori-
ginal, den plattyske bestemte Form er jo hillich. Ganske vist
har det tyske Hdskr., vi kender, heiligey men som ovenfor
fremført kan dette Hdskr. ikke betragtes som Orig. til N:o 2414.
Orig. til dette har jeg kaldt y2, og jeg har antaget, at y 2
*) I øvrigt maa jeg henvise til den udførlige Fremstilling, jeg har
givet af Lydforholdene i ældre Dansk (1S50 til 1550) i: Studier til det dan-
ske Rigssprogs Historie. Kbh. 1910.
*) Denne Form åndes ikke hos Kalkar og er vist ogsaa temmelig sjæl-
den. Jeg har truffet den hos Poul Helgesen, Da. Skr. S. 2.i: hillige mendz,
men S. 9,12 hellige ment2 .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1911/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free