Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Finnur Jonsson: Stedord i vers.
84i, gerdir svå fyrri | módur tókt mina 84i3—14, lifira svå lengi 842*,
helta rumi | kunni verda | osv. 8425—
26, tóm lézk at eiga 8429, kunni
of hug inæla 85n, s^tu samtýnis sendusk fårhugi 869 (alt i Atla-
mål), — Gengu or g a rd i. . lidu þá 89is, Fundu á stræti 89i9, létu
mçg ungan, skoku loda, skalmir festu, godbornir smugu 8923—2
5
(i Hamdismål).
I mange af disse tilfælde står sætningen allerførst i verset, i
andre er der en sætning med bestemt subjekt gået forud.
B isæ tn in g e r: es-sætninger: es fremst of man I 3 , es til husa
kom 2 i4, es åttar høfdu 427, es at þingi kømr 619, es at høndum
kom 28i4, es i bøndum skal 3122, es brotit hafdi 377, þeirar es
løgdu 40i2, es svinum gefr 41i9 (jfr fortsættelsen: ok tikr teygir),
þá es brjóst raufadir 422 (jfr fortsættelsen : gerdir þik), es sefa
hefndud 48i6, es vigspjøll segir 4820, es á bjódi liggr 8O
2, þá es i
brjósti lá 8O
3, es skyldi vilt rista 8 I 37, es réd heita 879, — at-sæt-
ninger: at þessu trui øllu IO4, at einugi dugi 12n, at mér einn
gefi 2928, at myni 316—7, at væri ór silfri 3320, at hug hafa 42*3,
at ein farir 52i3, at vid menn mæltir 75ss (ok mik sæir er fortsæt-
telsen), at munim skammæir 823i, at sér né striddit 899—10, —
(tø-sætninger: þótt til kynnis komi 628—29, þótt á brautu bui 75,
þótt sé sid of alinn 9s, þótt á brautu mœti IO2—3, þótt ór golli
væri 3320, þótt mist hafim 5130, þótt benjar liti 5 l 3i, þótt fødur
missi 584—
5, þótt sjau alir 69i6—17, þótt mér leidr séir 75i4—15, —
svå at- og þvíat-ssdtn’mgev : svå at ferr menn yfir 15i3, jfr 33, þvíat
sakrunar bar 5029, — ^/-sætninger : ef sér geta mætti 511—12, ef
lengi sitr 7i, ef þægi (laun) 7i4, ef at spøkum yrdi, ef oss hollar
væri 2431—32, ef koma mættid 2823, ef afli treystisk 45i6, ef hafa
kynni 6 I31, ef mundu sættask 83si, — um - og siø-sætninger: unz
sínn bidr bana 61, unz til Egils kómu 276, unz kom 3321. 28, unz
at hari kom 76i9, unz þær vélar vissi 77n, siz korat i hendr 84n,
— ddr-sætninger: ádr á bål of bar 3«—7, ádr á bal stigi 1627, ådr
sadir yrdi 2627, ådr sik midladi 7023, — nema-sætmnger: nema á
njósn séir 11is, nema kålk bryti 2814, nema á hræum spryngir 5027,
— wedicw-sætning: medan lifum 639, — sp ö rg e n d e sætninger:
sé hvar sitja 27ie, hvi hvetjask lézk 6 O1, hvat úti drýgdu 8325.
Det er således klart at det ikke er nogle få eksempler,
det her drejer sig om.
At de sætninger, hvor subjektet (et stedord) findes i
traditionen (håndskrifter), ikke er færre, men vil vise sig ved
optælling at være flere, er nu sikkert nok, og forståeligt
nok. Ser man imidlertid på dem, vil man uvilkårlig spörge,
hvorfor er stedordssubjektet mere nødvendigt eller rimeligt i
disse sætninger end i hine, uagtet de i øvrigt er ganske ens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
