Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Stedord i vers. 367
artede?; jeg skal her anføre eksempler fra de første sider i
cod. reg.:
çnd þau né (jttu | ód þau né hçfdu 23—é, jfr sitr ok snópir,
Laut und linu osv.; her er rytme og melodi ganske den samme
i de sammenlignede eksempler, hvorfor skal det hedde þau i det
første?, mens stedordet udelades i de sidste? vitti hon ganda 2u,
veit hon Heimdallar 223, á sér hon ausask 224, osv. osv., jfr hafdi
hgfda, vissi sér á hçndum osv.; fundu þeir at ægis 2628, jfr fundu
á landi osv. — at þú gangir snimma at sofa 69, jfr at ein farir, at
vid menn mæltir; at hann á formælendr fåa 619, jfr at sér né
striddit osv. — þótt hann sé firr of farinn 76, þótt hann sét væddr
til vel 819, jfr þótt á brautu M i osv. — ef hann med snotrum sitr
618, ef hann sylg of getr 6 4 —
5, jfr ef lengi sitr osv. — hvar hon
sali átti lu , hvat hann skal vid kveda 621, hvers hann af rótum
renn 1229, jfr hvat úti drýgdu osv.
Jeg behøver ikke at anføre flere eksempler. Der er nok
at tage af. Om dem alle gælder det, synes mig, at melodi og
rytme hverken kræver eller anbefaler stedordets tilstedeværelse
mere i den ene række af tilfælde end i den anden; det er,
forekommer det mig, rimeligst, ja sandsynligst, at stedordet i
alle eller dog de fleste tilfælde ikke hidrører fra digtenes for-
fattere. At metrum i flere tilfælde kræver tilstedeværelsen
af stedordet (f. eks. seid hon kunni, seid hon leikin osv.), taler
selvfølgelig ikke herimod. Forholdet er et lignende som ved
ek og es, deres sammentrækning med det foranstående ord
eller deres selvstændighed. I flere tilfælde i drotkvædet kræver
rimet sammentrækningen (som f. eks. sék á blódgum búki,
sås med Sygna ræsi — dette kan naturligvis kun ses af de
drotkvædede digte, eller digte i dermed beslægtede versemål);
lige så vist er det, at i enkelte, men forholdsvis få, tilfælde
kræves ek, es usynkoperet, (f. eks. mest seida ek minar
Eyvindr, i alt c. 35 eks., Hinn es varp á vida Bragi, i alt
c. 55 eks.). I cod. reg. skrives (e)s sammen med foranstå-
ende ord i henved 40 tilfælde; de er opregnede i Skjalde-
sproget s. 82. Hvad ek angår, skrives det i cod. reg. meget
hyppig sammen med verbet, dels således, at der foran verbet
står ek (stedordet altså to gange), i alt omtrent 77 gange
ARKIV FOR NORDISK FILOLOGI XXVII, RY V Ó U D XXIII. 2 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
