Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Logeman: Det s. k. passive nutidsparticip. 38
Yi har allerede set, at ikke alle disse skandinaviske for-
mer paa -ende efter den her forfægtede teori skulde være
gerundia eller gerundial-former. Jeg vil nu her give et
uddrag af det samlede materiale, tildels fra de angivne kil-
der, i den form, behandlingen efter min mening skulde faa.
Suffikset -ende, -ånde er og har gennem alle perioder
i de skandinaviske sprog været endelsen
I. i præsens-participium : skelfr Yggdrasils askr stand-
andv, skundacfi heim berandi barnit (Nygaard, Om brugen);
den bestaaende egenskab; et sig stedse gjentagende tilfælde; og
adverbialt: samtalen blev fört hviskende (Falk og Torp § 137);
og paa landsmaal: hotande fiender, (Garborg, Fred), for
svenskens vedkommende citerer jeg foruden de ovennævnte
eksempler (s. 22) kun et: prästen som står for altaret haf•
wandis i handen en skin-pung, fra c. 1750 (Fataburen 1911
s. 36) hvor det tilfojede s er at bemærke *).
II. for at udtrykke gerundial-begrebet af noget der er
skikket til at göres, kan, maa, skal göres.
vatnit er drekkanda osv. (Falk og Torp § 138 b); se ovf.
for det ikke særlig fremtrædende futuriske og passive ele-
ment; gd. ædende varæ osv.; svenske eks. hos Kock; so er
det dessumfram merkande, Hægstad, Gammalnorsk ordbok
s. X II; Miet er takande, skoa var ikkje snakkande om) det
var ulidande, om ho skulde vera styrande, og med s: ein vel-
likandes ein som Carolus, alle fra Garborgs Fred; spisendes
*) Om oprindelsen til dette s sml. den allerede ovf. nævnte afhandling
af Prof. Kock. Det tilfdjes som bekendt ikke alene præs. part.-formerne
men ogsaa til gerundiet, altsaa "part. fut. pass.” og andre -«nde-former :
fx. han er ventendes, den ansættendes embedsmand; ætandas, drikkendes *=
spiselig, drikkevarer osv. I Prof. Kocks artikel findes der en uhyre masse
af interessante -ende-former, der vedkommer det her behandlede spörgsmaal.
Jeg citerer her kun et par: eigi er þat trúanda (credendum) som Prof. Kock
citerer som part. præs. ”i passiv betydelse och med en funktion, som kom-
mer nära den hos latinska particip på -endus", ætans vara (jämte ætandis
vara) = "matvaror1
1
, owilliendis teller owitandis (jf. holl, willens en we-
tens) osv.
AXKIY FÖ» NORDISK FILOLOGI XXX, XT FÖLJD XXVI. s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
