Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Logeman: Det s. k. passive nutidsparticip.
sandt, dette, at en telegrafist skulde være traadlös, det er da
virkelig for galt. Det er ikke mer end et par dage siden,
at en dannet mand, doktor philosophise, fortalte mig, at ud-
trykket ”musée archéologique” er galt. Det er jo ikke musæet,
som er arkæologiskt. Og en ”betalende skole”, som det hed-
der paa hollandsk, er ”latterlig”, for det er jo ikke skolen,
som betaler, men eleverne — eller forældrene! Men den
kritik eller det element i kritiken, som ligger til grund
for disse og slige bemærkninger, anerkendes næppe af filo-
logien som berettiget, for netop disse og mange lignende
udtryk viser, at adjektivet ikke altid bestemmer substantivet,
som de er knyttede til, saaledes som i det meget enkle for-
hold, naar vi taler om bayersk öl for at udtrykke, at oliet
er brygget i Bayern, (eller skal tænkes at være det). Men
det samme udtryk bruges ganske almindeligt og uden at det
kan tænkes, at nogen tager anstöd af det i betydningen: öl,
der er brygget i Holland eller Belgien eller hvorsomhelst,
men efter bayersk metode. Spörger man derimod om et
sæt bayerske Olflasker er rigtigt, saa kan man være vis paa,
at mangen en (især naar han ikke har set, at en mand
som Björnson har brugt det; Dania I, 265) vil erklære det
for umuligt, ”for det er alligevel ikke flaskerne, som stam-
mer fra Bayern”. Men enhver bruger udtryk som: fransk
grammatik og tysk ordbog, skönt bogen hverken er fransk
eller tysk (naar den f. eks. er skreven paa norsk eller hol-
landsk), men hvor grammatiken omhandler fransk og ord-
bogen tyske ord. I ”Jammersmindet” læser vi om nogle
maaneders vskyllig liidelser og i nutidssproget den levende
begravelses ophav og et par ganske lyseblaa öjne 1), hvor det
selvfolgelig er lys1 som bestemmes af ganske og ikke blaa,
— öjnene var ganske lyse.
’) Oisse eksempler er tagne fra en interessant afhandling af Otto Jes-
persen i Dania I: Sproglige kuriosa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
