Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Logeman: Det s. k. passive nutidsparticip.
i begge tilfælde nærmest gerundialbegreb, sikkert ikke præ-
sens partic. og heller ikke ”fri henförelse”.
Min forventende lykke, det a f ham udgivende skriftr
de af Falk og Torp fra Baden citerede udtryk (m. h. t.
hvilke de slutter sig til Höjsgaards kritik af disse som hö-
rende hjemme i ”de ringere skriverstuer”) er vistnok at for-
klare som: den lykke, som kan ventes af mig, og det skrift
som skal udgives af ham” — altsaa gerundia.
”
Baaden kom roende” er et temmelig vanskeligt tilfælde,*
vi har allerede set, at det næppe kan tænkes at være akti-
visk, for forfatternes ”der ror en baad” er altfor fri en gen-
givelse til at kunne pege paa udtrykkets karakter. Det er
heller ikke i den grad passivisk som: faa noget sendende
som Falk og Torp synes at stille det sammen med, for saa
vidt de for begge to giver det tilsvarende tyske participium
passivum: etwas geschickt bekommen og: das boot kam ge-
rudert. Jeg vilde helst sammenligne infinitiv-konstruktionen,
som paa hollandsk: de man kwam aanrijden, hvor infinitiven
har aktiv betydning, medens den i: de boot kwam aanroeien
har passiv betydning, — jvf. the man came driving og the
boat came rowing ; i disse og lignende tilfælde anses driving
og rowing sædvanligvis som præsens partic., men det er ikke
udelukket, at de snarere skulde være infinitive ligesom i
hollandsk, og inddraget under præsens particip-formen.
Er ”et roende vær” (P. Dass) virkelig et fiskevær
hvortil der roes? Eller et hvortil der kan, maa roes? I sidste
tilfælde ses det at være et oprindeligt gerundium, men det er
det vistnok i begge tilfælde. Fra P. Dass citeres der ogsaa:
ædende tid — spisetid blandt eksemplerne med (passiv) nutids-
betydning, mens derimod ædendæ varæ findes anfört bland dem
med (passiv) fremtidsbetydning. Begge er vistnok gerundial-be-
greber: tiden, hvorpaa man maa, kan, spise, som er skikket til
at spise paa, hvilket snarere vil indrömmes, naar man blot hu-
sker — som tidligere anfört —, at passiviteten staar meget til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
