Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Björn M. Ólsen : Til Eddakvadene.
’levende’ som ólifðr til lifftr. Det forekommer i Heidreks
gatur i gåden om blæsebælgene *):
Ohvikvir 2) tveir
andalausir
såralauk suftu.
Det er let forståeligt, hvorfor et oprindeligt ôkvikum i
denne forbindelse næsten uundgåelig måtte forvanskes til
ókví&mm i den mundtlige overlevering. Et overleverings-
medium, der tænkte mere på metrisk velklang end logisk
sammenhæng, kom uvilkårlig til at indsætte ókmtnum, som
rimer med i stedet for den oprindelige læsemåde. For-
vanskningen må ubetinget stamme fra den mundtlige over-
levering, da den findes både i R og i SnE.-håndskrifterne.
Læsemåden a f for fra i SnE.-håndskrifterae (Wog 756)
fortjener opmærksomhed. Hvis den indsættes i R-teksten
sammen med den foreslåede rettelse ôkvikum, får man ord-
forbindelsen: Fjçrg. burr gengr . . . a f naðri ôkvikum, hvil-
*) Fas. I s. 468. Herv.s. ok Heidreks, Bugges udg. s. 242® med note,
jfr. s. 3357. Heusler og Ranisch, Eddica minora s. 109 v. 9.
a) Således R; papirafskrifterne af H har ôkyrrir, som foretrækkes af
Bugge og Heusler-Ranisch. Bugge bemærker, at ”ôkyrrir danner en god
modsætning til andalausir, medens der derimod ingen grund er til at til-
föje andalausir, når der står ókvikvir”. Men jeg kan ikke indse, hvorfor
det omtvistede adjektiv endelig skal danne ”en god modsætning” til anda-
lausir. Det er et ret almindeligt stilmiddel i den gamle litteratur at föje
to syn on ym e med hinanden allittererende epiteter til et substantiv. Flere
eksempler derpå vil man finde hos Cederschiöld i hans fortale til Forns.
Sudrl. s. VI fgg. (f. eks. huglauss ok hjartablaudr, flåråår ok flæråsamr,
tyndr ok tap adr). Et eksempel af samme art findes i Heidreks gåtur Ed-
dica minora v. 33 s. 119 (Bugges udg. s. 260): svartar ok såmar (om glø-
derne), R har følgende forklaring til gåden: fa t tru smidbelgir þeir hafa
øngvan vind, nema þeim sé blåsit (forklaring af andalausir) ok eru feir
daudir sem annat smidi (forklaring af ókvikvir). Afskrifterne af H har den
ufuldstændige og åbenbart forkortede forklaring: Smidbelgir eru f a t ; feir hafa
vind en øngvan anda. Her som ellers er det sandsynligt, at det alminde-
lige ord (ôkyrrir) har fortrængt det sjældne (ôkvikvir). Det er ikke en gang
sikkert, at papirhåndskrifterne gengiver H’s læsemåde uforandret. Jeg kan
tænke mig, at der i H har stået okycuir (jfr. Hauksbók udg. s. 15117 ky-
cuendi, 153® kycuendum), som af en afskriver, der ikke forstod ordet, let
kunde forvanskes til ôkyrrir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
