Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn M. Olsen: Til Eddakvadene. 169
ket stemmer med den almindelige sprogbrug: ganga a f ehm.
dawðum *). Jeg er derfor tilböjelig til at antage, at a f bör
foretrækkes for frå i denne forbindelse. I hvert fald støtter
denne læsemåde {af) rettelsen ókvikum. Går man nemlig
ud fra, at frå er det oprindelige, er det — forudsat, at min
rettelse har truffet det rigtige — let forklarligt, at af kunde
fortrænge frå under indflydelse af den sædvanlige konstruktion
ganga a f ehv. daucfum.
*) Gråg. Sthb. s. 34918: ef hann gekk a f dauåum manni. Flat. I s.
53020: gengr svå a f henni daudri. Jfr. Guthormr sindri, Håkonardr. v. 6
(Skjalded. I B s . 56): hvor ordfølgen synes at være: þar gekk nadds hår-
addar mána Njordr a f vidra sundaval-landa brands N irdi vdpnundudum
(se min bemærkning i Årb. f. n. oldk. og hist. 1886, s. 192). Dog forekom-
mer også ganga frå manni daudum Gråg. Kb. I s. 154. Men der er en
lille forskel i betydningen. Ganga a f ehm. daudum forudsætter, at ved-
kommende, indem han gik bort, har sat foden på sin fjendes lig, altså selv
fuldstændig gjort det af med ham (jfr. Hamel. v. 30: Vel hgfuni vegit, stgnd-
um å val Gotnca, ofan eggmódum sem em ir á kvisti) ; det bruges derfor
altid om selve drabsmanden og virker mere kraftig og malerisk end ganga
frå ehm. daudum, som kun betegner bortfjæmelse fra liget, uden hensyn
til, om den bortgående er drabsmanden eller ikke.
Reykjavik d. 1. oktober 1912.
Björn M. Olsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
