Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson, Anmälan av "Hj. Falk, Altnordische Waffenkunde”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Finnur Jónss«on: Anmälan.
1. kap. handler om våbnens materiale og tilberedelsebehand-
lingen af jærnet (stålet), derundeir beretningerne om indblanding
af gift (i æggene) m. m., om v&bnenes slibning osy. Hertil har
jeg intet at bemærke.
Hvad fremstillingen iøvrigt angår, er den meget overskuelig.
Under behandlingen af de enkelte våben spiller fortegnelsen af
ae enkelte navne og deres forklaring en vigtig rolle; forf.
siger selv i det korte forord, at bogen er ”durchaus philologi-
scher natur”, etymologien yder ofte megen nytte. Det er selv-
sagt, at mange af de gamle navne (på sværd osv., sværddele
og lign.) er meget vanskelige at tyde. Her tror jeg ikke, at det
altid er lykkedes forf. at give den rigtige forklaring, og det er
især her, jeg har nogle bemærkninger at göre, som dog ikke
i mindste måde forringer arbejjdets fortjænstfuldhed og værd.
Jeg kunde fremhæve mangfoldige udmærkede og nye forklar-
inger; dette fremhæver jeg her med eftertryk engang for alle.
I min nye ndg. af Lex. poet. vil man på forskellige punkter
finde afvigende meninger, hvort.il jeg kunde henvise. Jeg skal
i det følgende fremdrage nogle enkeltheder, dels sådanne for-
klaringer, som jeg anser urigtige, dels sådanne, hvorom der kan
være tvivl.
Urigtige forklaringer er, mener jeg, f. eks. følgende: rendr
(hjçrr) s. 18; her kommer rendr ikke af rçnd, men utvivlsomt af
renna (partic.). — Taur i Ynglt. (s. 61); det er mig stadig umuligt
at indse, hvorfor Snorres opfattelse af ordet skal drages i tvivl,
så meget mere som stednavnet jo findes; hvis taur her var =
golimen (hvad forf. vil; Noreen har som bekendt fremsat en
ganske anden, men ikke rigtigere, mening), vilde der foreligge en
tavtologi (lige foran står: med gotlmeni) foruden at hele udtrykket
bliver i virkeligheden unaturligt (det er ikke ”hesten” der tæm-
mes med ”guldbåndet”, men i virkeligheden kongen selv). Men
dette har jo intet med hovedæmmet at göre. — Heller ikke indser
jeg, hvorfor den gamle og fuldtud forståelige forklaring af navnet
Tyrfingr (”den under grönsværet skjulte”, og derfra fremdragen)
ikke må være den rigtige (s. 62), men forklares af tyrvi (er det
mere naturligt?) eller sættes i forbindelse med Tervingerne (der
ellers er ganske ukendte i dem gamle litteratur). — basinn (s.
100) er utvivlsomt blot en fejllæsning af beinn (besinn) og burde
ikke være anført. — leggr på en økse (s. 117), abstraheret af
”svartleggja”, betyder ganske sikkert skaftet, ikke ”den del af
bladet der omgiver skaftet”; herom kunde leggr umulig bruges.
— Et par ting endnu, der ikke vedrører hovedæmnet. En kenning
som branda ruda (s. 33) == ”sværdskede” betragter jeg som umulig;
ruda findes ellers aldrig i lign. forbindelse; og ellers kender jeg
ordet kun brugt om resterne af fisk, især törfisk, efterat alt
spiseligt er fortæret; det er rimeligt, at det står i forbindelse
med rod (’skind på fisk ’ vel at. mærke), men ikke engang dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
